Chuck Norris er i vanlig form i denne action-film fra en tid, hvor man endnu kunne spinde underholdning på koldkrigstemaet mellem øst og vest. En gruppe lejesoldater anført af en sovjetisk agent ved navn Rostov angriber og fanger USA på det forkerte ben, og naturligvis kan kun én mand standse de invaderende tropper: pensioneret agent og mester i kampsport Matt Hunter. Snart går Hunter til kvalificeret guerilla-modstand mod den aggressive fjende.