I det lille fiskerleje Fjordby, i en beskeden hytte, bor tre gamle fiskere Ole (Axel Frische), Jens (Aage Foss) og Peter (William Bewer). De er brødre, skikkelige og med stor hjertevarme. De gør ikke et menneske fortræd - snarere tværtimod. Efter den lille Sussies (Marguerite Viby) forældre døde, har de taget barnet til sig. Sussie også kaldet Sus, bor oppe på kvisten i deres hus, til gengæld styrer hun hus for dem, og båden med for den sags skyld også. For Sus går ikke af vejen for noget en rask tøs med begge ben på jorden. Hun elsker sø og saltvand og tjærelugt, men også den kønne toldassistent Wilfred Holm (Edgar Hansen) selvom hun må skjule sin lille hemmelighed i sit lille hjerte.