Beboerne i Fristelsernes Villa vågner op til et rødt hold, der er totalt rystet efter Dommens Time. Sofie har sovet alene i stuen, og Sy Lee er ulykkeligt forelsket og helt utrøstelig. Men inden længe dukker en ny deltager op, der får rødt hold på andre tanker. Den nye pige elsker at shoppe og har et permanent overtræk i banken. Så måske er det ikke så svært for Adam at friste hende med en luksuskjole til 20.000 kr. Så om det bliver rødt hold eller sort hold, der får mest at fejre til festen om aftenen, vil vise sig. Men i dag er også dagen, hvor isdronningen Irina endelig smelter og giver efter for Kasper.