De to udsatte går den tunge gang til Fristelsernes Kammer, hvor Adam venter. Og for begge skal udfordringerne vise sig at være pinsler, de har mere end svært ved at overskue at skulle udsætte sig selv for. De andre har derfor heller ikke nogen form for fornemmelse af, hvad de to hårdt prøvede nominerede vil gøre til Dommens Time, så der bliver rænkespillet og leflet til den store guldmedalje i den smukke Villa. Især på rødt hold er der panik, for alle har svigtet den udsatte, og alle føler, hun vil gå efter netop dem. Og det hjælper da heller ikke, at en snarrådig deltager fra modstanderholdet hygger sig med at puste til ilden. Til aftenens Dommens Time er der derfor optimal spænding til det sidste, hvor Adam i øvrigt kan afsløre for de tilbageværende deltagere, at næste uge bliver afgørende for det ene hold.