Caroline og Frederik forsøger at overtale deres lærer til, at de må bruge klassekassen til fælles jul. Planen ser ud til at lykkes, der er dog et enkelt krav; alle i klassen skal sige ja til fælles jul. Men det er ikke alle, der er lige vilde med idéen. Frederik må tænke kreativt for at få hele klassen med.