På armene af Aras far er der vildt mange tatoveringer. Og det passer måske meget godt til ham, for han er glad for at male og lave graffiti, og en gang imellem er Ara også med. Men Aras far og mor er skilt, så det er kun nogle gange, Ara bor hos sin far, og resten af tiden savner hun ham. Derfor vil hun gerne bage en kage til ham i Rosas kagehus. Sammen forklæder Rosa og Ara sig og udspionerer ham for at finde ud af, hvordan kagen skal se ud, og hvad den skal smage af.