Knap seks måneder efter nedsættelsen af undersøgelseskommissionen offentliggøres rapporten. Flyets last viser sig ikke at indeholde noget særligt, og hverken El Al eller Israel bliver holdt ansvarlig for ulykken eller de efterfølgende miljøskader. Alle rygter, spekulationer og konspirationsteorier bliver manet til jorden. Men for Bijlmers beboere er katastrofen stadig et åbent sår. Hvorfor var Israel og El Al så længe om at dokumentere de manglende 20 ton?