På randen af årtusindskiftet tager dronning Margrethe et kig tilbage i tiden. Og på trods af mange krige og ufred i verden lever danskerne i et velfærdssamfund. Men vi er usikre på fremtiden, mener hun. Og tror det hænger sammen med de sidste års teknologiske udvikling og voldsomme nyhedsstrømme. Så vi må støtte os til hinanden og vise hinanden tillid. "Så siger vi farvel til 1999 og drager ind i det nye årtusinde. Forventningsfulde, og lidt beklemte". På det personlige plan glæder dronningen sig over at være blevet bedsteforælder for første gang.