Vi er taget til et af de allerbedste steder i Danmark, hvis man drømmer om en tur i bølgen blå, for i det Sydfynske Øhav er der bare vand, vand, vand og atter vand, så langt øjet rækker. Men hvad er prisen for udsigt til det fantastiske fynske øhav? Det skal de to mæglerhold dyste om. Vi starter med intet mindre end en bolig, der har direkte adgang til Faaborg Fjord. Så tager vi til Tåsinge til en bolig med en fabelagtig udsigt over Svendborgsund, og vi afslutter med en ferielejlighed på havnen i Rudkøbing på Langeland.